login Forside
cms-website tilbyder Fairsite cms webløsninger
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad er et CMS?

CMS er en forkortelse for Content Management System, eller på dansk, et indholds-styrings system. En website drevet af et CMS kaldes også en dynamisk website.  En traditionel hjemmeside kaldes en statisk hjemmeside, da hver enkelt side ligger som et "uforanderligt" html-tekstdokument på serveren, og det er det dokument, som browseren henter ned for at skabe og vise siden. 

Et CMS er et program, eller mere præcist, en række små programmer, der ligger på serveren. Det er programmerne, der styrer hvilket indhold, der serveres for den, der besøger websiten, og det indhold kan løbende ændres, f.eks. ved automatisk at tilpasse indholdet til den bruger, der besøger websiten. Html-tekstdokumentet skabes med andre ord i det øjeblik, brugeren beder om at se siden.

Rent praktisk adskiller et CMS indholdet og udseendet fra hinanden. Formen ligger i en html-skabelon for sig selv, uden noget konkret sideindhold. Sideindholdet kan webredaktøren ændre ved at logge sig ind i systemet og rette i nogle sider, der typisk minder om formularer og ofte med tekstindtastningsfelter, der er små tekstbehandlingsprogrammer, der minder om en forenklet version af Word.

Ved at adskille layout og indhold fra hinanden opnår man en række fordele. Blandt andet bliver det meget enkelt at ændre udseende på et website, eller på dele af et website. Man retter i sin design-skabelon, hvorefter alle de sider, der styres af den skabelon, øjeblikkeligt ændrer udseende.


Copyright 2009: Tao Design  ·  A Fairsight solution